26.juni: Rocky Mountain Nationalpark

Sidste feriedag i USA skulle holdes i Rocky Mountain nationalpark https://www.nps.gov/romo/index.htm, så vi kørte fra Estees Park tidligt om morgenen.

26.juni2

Indgang til Rocky Mountain:

2016-0626-005w

Lidt landskaber:

En del af køreturen 🙂

Dyrelivet undervejs:

Da vi var kommet ud og ned af bjergene, var der pludselig en del biler, der holdt i vejsiden. Det vidste sig, at årsagen var en elg med en kalv. Vi kunne ikke holde der, så vi fandt et andet sted at holde, og så måtte vi ellers gå derhen i en vis fart. Heldigvis var de ikke forsvundet, så vi fik en del billeder af dem.

Video af elg:

 

Til slut endte vi på den sidste campingplads ved Central City lige før Denver. Vi troede lige vi var færdige med store stigninger, men for at komme op til campingpladsen, måtte vi helt ned i 1.gear for at komme op. På pladsen var der mange store autocampere og campingvogne. Bla. holdt vi ved siden af en campingvogn med terrasse!

2016-0626-337

Den sidste chipmunk på ferien.

2016-0626-339

Resten af dagen blev brugt på at gøre autocamperen ren og pakke vores kufferter. Næste dag afleverede vi autocamperen, og vi blev kørt til lufthavnen. En lang hjemrejse ventede, hvor vi stort set ikke fik sovet. Så vi var meget trætte men så sandelig også fulde af gode oplevelser, da vi kom hjem.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 26.juni: Rocky Mountain Nationalpark

25.juni: Estees Park – Gribbe, kolibrier og nordisk festival

Vi havde en kørefri dag, hvor vi ville se området http://www.visitestespark.com/.

Dagen startede med en lille gåtur udenfor campingpladsen. Der var en lille vej op langs den ene side af campingpladsen, hvor der stod “No tresspassing”. Da det var en vej op til forskellige huse, valgte jeg at overse det!

Vi havde dagen forinden godt nok lagt mærke til, at der var mange gribbe i området, men jeg havde nu ikke lige forventet dette syn:

2016-0625-003

Der sad 3 Turkey Vulture (kalkungrib) på nogle hegnspæle med vingerne bredt ud formentlig for at få varmen efter nattens regnvejr. Jeg var ret tæt på dem, og det lykkedes mig at komme længere op af vejen, så der ikke var så meget sidelys. På et tidspunkt blev de dog lidt trætte af mig og fløj op i et fyrretræ. De sad rundt omkring og pludselig var et fyrretræ fyldt med dem. Vi havde på vores tur set mange af den art langt væk, så det var jo helt fantastisk, selvom det er en ret grim fugl. Næste dag kiggede vi efter dem igen, men da sad der kun 3 stk. på jorden, så det blev ikke seværdige billeder.

Vi tog nu den gratis shuttlebus ned i byen med en kvindelig busshauffør, der kørte over stok og sten læs kantsten! Man kunne tage forskellige busser ud i området og Rocky Mountain nationalpark. Det undlod vi dog at gøre, da vi skulle den vej næste dag.

2016-0625-090w

Der var en lille flod, hvor der var mange, der fiskede. Der var mange turister og butikker.

2016-0625-110

Pludselig opdagede vi kolibri-foderautomater, så der blev lige fotograferet kolibrier udenfor et galleri. De er godt nok ikke ret store max 10 cm lange.

Vi kommer op til en stor markedsplads, hvor der uventet var Nordisk festival. Vi hørte både den danske, norske, svenske, islandske, finske og den amerikanske nationalmelodi og desuden var der hejsning af en midsommerstang.

2016-0625-116

Der var også svensk folkedans

og boder med nordisk håndværk og også wienerbrød! Det havde vi ikke lige regnet med at opleve!

2016-0625-120w

Vi fik en dejlig is på hovedgaden og tog herefter hjem igen for at slappe af. På campingpladsen var der pludselig en svalehale, der satte sig i et grantræ. Så jeg måtte lige låne en nabos terrasse for at fotografere den!

2016-0625-157

Tiger-swallowtail.

Vi fandt så også ud af, at campingpladsen havde foderautomater til kolibrier, men omgivelserne var ikke så gode til fotografering!

Der var en stor dæmning ved campingpladsen, hvor vi også gik en lille eftermiddagstur. Ved aftentide kørte campingfatter med sit lille futtog til glæde for børnene.

Billedet er taget fra campingpladsen om aftenen.

2016-0625-198

Vi var lidt bekymrede for, hvordan vi skulle komme herfra igen, fordi naboerne holdt meget tæt op af os, men da vi skulle køre tidligt næste morgen, var de allerede kørt, så der var ikke nogen problemer.

2016-0625-202

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 25.juni: Estees Park – Gribbe, kolibrier og nordisk festival

24.juni: Custer – Estees Park (Rocky Mountains)

Vores ferie er ved at lakke mod enden, så vi kører mod Denver og siden hen Estees Park, der ligger i Rocky Mountains. Det var en lang tur, men heldigvis skulle vi ikke køre næste dag.

24.juni

Lidt landskabsbilleder fra bilen:

Vi holdt ind på en super kedelig parkeringsplads for at få lidt kaffe. Der var dog alligevel et par fugle, som vi ikke havde set før:

Lidt flere landskaber inden udkanten af Denver, hvor vi købte ind til de næste dage:

Vi havde atter problemer med den forudbestilte campingplads, men campingfatter fandt en plads til os, hvor vi lige kunne klemme os ind mellem 2 træhegn. Der blev lidt tordenvejr om aftenen, men det var hurtigt ovre igen.

2016-0624-085 2016-0624-086

Lidt dyreliv fra pladsen, hvor især kolibrien var et hit. Dem skulle vi se flere af næste dag, viste det sig.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 24.juni: Custer – Estees Park (Rocky Mountains)

23.juni: Mount Rushmore – Custer Estate Park

Vi skulle i dag køre efter Mount Rushmore eller hovederne i daglig tale hos os 🙂

23.juni2

Først kørte vi forbi Crazy Horse, som der stadig arbejdes på. Der mangler dog vist penge til at gøre den færdig:

På vej op i bjergene lige før Mount Rushmore mødte vi denne vilde Mountain Goat, der gik ved siden af vejen:

2016-0623-016

Efter at have betalt indgangsbillet fik vi tildelt en parkeringsplads:

2016-0623-020

Det var egentlig interessant at se Mount Rushmore, og det lå dejligt i bjergene https://www.nps.gov/moru/index.htm. Billeder af hovederne:

Herefter kørte vi nedad for at se Custer Etate Park https://gfp.sd.gov/state-parks/directory/custer/, hvor der var en Wild Life Road, som vi kunne køre på i vores autocamper. Der var også andre små idylliske og snoede veje, men der kunne man kun køre i bil. Der var nu ikke helt så meget dyreliv, som vi havde troet, men det blev da til lidt:

En lille bisonvideo:

Vi kom forbi en sø (Stockade lake), hvor der skulle have været skildpadder, men vi så nu ikke nogen. I stedet lidt andre dyr:

Vel hjemme på campingpladsen fouragerede vores to små kaniner omkring vores autocamper:

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 23.juni: Mount Rushmore – Custer Estate Park

22.juni: Sheridan – Devils Tower – Custer

Vi tog nu mod Custer med en lille smuttur over Devils Tower.

22.juni2

Lidt stemningsbilleder fra førerhuset:

Devils Tower så ret flot ud, men der var kø for at komme ind, så det skippede vi. Så billederne er taget på afstand.

Benzinmåleren begyndte at være i den lave ende, så vi kørte efter et skilt, der fortalte om at der lå en tankstation lige i nærheden. Det blev en mindre omvej og en meget lille tankstation med en butik med 3 ældre damer. Butikken havde alle mulige varer. Vi skulle bare tanke og fortælle, hvor meget vi have købt for.

2016-0622-072a

Til sidst nåede vi vores campingplads tæt ved Custer. Atter var autocamperen for stor til vores bestilte plads, så det eneste sted, de havde ledig, var ved siden af hoppeborg og svømmepøl! Heldigvis var det så varmt, at vi kunne tænde airconditionen, så vi ikke kunne høre de skrigende unger. Kl. 20 blev der lukket for adgang til begge dele, så vi fik da lidt fred også 🙂

pool

Benny var træt efter turen, så han lagde sig lidt og slappede af.

2016-0622-102

Jeg gik imens en tur i nabolaget med kameraet:

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 22.juni: Sheridan – Devils Tower – Custer

21.juni: Yellowstone-Cody-Sheridan

Nu var det tid til at tage afsked med Yellowstone og tage på nye eventyr.

21.juni2

2016-0621-002wVi valgte at køre tidligt og så spise morgenmad ved Hayden Valley sammen med bisoner, som vi havde set mange af på det sted. Der var bare ikke nogen denne morgen, så naturen er uforudsigelig 🙂

2016-0621-006

Vi måtte nøjes med en lille fugl.

Savannah Sparrow.

Ved Yellowstone Lake, hvor vi tidligere havde fotograferet fugle, var der nu to Mule Deer:

Det var nu farvel og tak ved indgang/udgang af Yellowstone og nye landskaber kom:

Vi kom til Cody, hvor Buffalo Bill har holdt til. Han var med til at skabe byen, så den er opkaldt efter ham (William Frederick Cody).

Først så vi Old Trail Town, som var et slags frilandsmuseum.

Siden hen var vi inde i Buffalo Bill Center of the West: https://centerofthewest.org/. Der var mange forskellige flotte udstillinger bla. en om indianerne, en naturudstilling, våbenudstilling m.m.

Derefter var det on the road again. Lidt stemningsbilleder fra førerhuset:

Efter ankomst til Campingpladsen i Sheridan blev der atter kigget efter fugle.

2016-0621-182

En fluesnapper af en slags.

2016-0621-188

Cedar Waxwing

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 21.juni: Yellowstone-Cody-Sheridan

20.juni: Flere geysere – på udkig efter hvidhovedet ørn

Vi startede dagen med at se på de geysere, vi ikke kunne komme til igår pga parkeringsproblemer.

20.juni2

Først var der Mud Vulcaneo, hvor der gik en bison inde midt i det hele. Så vi holdt god afstand i forhold til andre, mens den spiste/ gik hen over gangbroer.

Derefter videre gennem Hayden Valley, hvor der atter var bisoner. Vi var så heldige at se en bison svømme hen over Yellowstone floden. Desuden så vi 3 Trumpeter Swans, hvoraf de to fløj, inden vi nåede derhen. Men den ene lod sig villigt fotografere en stund. Det var de eneste, vi så på hele turen.

Vi tog nu til Norris Geyser Basin, hvilket også var flot på sin egen måde. Det var her, en mand kogte ihjel for 1 mdr. siden, da han absolut skulle gå uden for træbroerne!

Video af nogle af geyserne ved Mud Vulcano og Norrris Geyser Basin:

Vi havde et stort ønske om at se en hvidhovedet ørn, og en amerikaner fortalte os, at de for nogle år siden ynglede på den anden side af nord-indgangen. Så vi kørte til Mammoth igen.

Der var selvfølgelig vejarbejde, så det tog sin tid, inden den vejbil der skulle køre foran os, kom. I ventetiden kunne jeg fotografere en bison, der lå i ensom majestæt.

2016-0620-139w

2016-0620-133

2016-0620-173w

I Mammoth så vi atter Great Horned Owl, hvor vi fandt ud af, at de havde rede under taget på en bygning. Vi så 2 store unger ialt. Der var også Elks.

Vi kørte herefter nordpå ud af Yellowstone og gennem Gardener.

2016-0620-184w

Vi kørte vel en times tid nordpå uden at se skyggen af ørne, så vi vendte om. På vejen tilbage i Yellowstone var der en mindre kø, fordi en bison havde lyst til at gå på vejen.

2016-0620-210

Det var så sidste dag i Yellowstone.

Vi skulle overnatte på Grand Canyon Campground i stedet for Fishing Bridge, som vi havde været på i 4 nætter. Oprindeligt havde vi bestilt 3 overnatninger på Fishing Bridge og 2 overnatninger på Grand Canyon Campground, men vi blev lidt bekymrede for, om vi kunne holde varmen om natten, når vi ikke havde strøm. Så vi nøjedes med en overnatning uden strøm.

Vi spiste ude i Grand Canyon Village, hvor vi fik bisonbøf!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 20.juni: Flere geysere – på udkig efter hvidhovedet ørn

19.juni: Yellowstone – Vandfald og fiskeørnerede

Vi kørte op for at se vandfaldene Lower Falls og Upper Falls.

19.juni2

Inden så vi dog atter lidt bison på vejen derop ved Hayden Valley:

Vi så først Upper Falls og derefter Lower Falls, der var klart den flotteste. Vi så den fra mange vinkler fra både den ene og den anden side af Yellowstone River.

2016-0619-092

Lower Falls.

Et lille galleri af vandfaldene:

Lower Falls:

Upper Falls

Der var 2 fiskeørne, der havde rede i området, så de blev også fotograferet fra alle vinkler. Desværre var reden ret langt væk til at få gode billeder:

Der var også denne Clarck’s Nutcracker

2016-0619-059

og denne ravn, der lavede sjove lyde. Generelt var der mange ravne i USA.

2016-0619-105

Da vi havde set vandfald nok, kørte vi mod Norris Geyser, hvor vi holdt i kø for at få en parkeringsplads. Det opgav vi, så vi kørte i stedet ud mod østindgangen, som vi skulle køre ad, når vi skulle forlade Yellowstone 2 dage efter. Der havde vi ikke så meget tid, så vi ville lige se det første stykke, hvis der nu var noget interessant.

2016-0619-160

2016-0619-172

En lille geyser ud til Yellowstone River

 

2016-0619-200

Benny spejder efter småfugle, der ikke ville komme tæt på os.

Der var lidt fugle, men ellers ikke så meget interessant, så vi kørte hjem for at slappe af:

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 19.juni: Yellowstone – Vandfald og fiskeørnerede

18.juni: Yellowstone – Mammoth Hotspring og 3 bjørne

Dagens tur:

18.juni3

Vi ville køre til Mammoth HotSprings. Inden da kom vi igennem Hayden Valley, hvor vi fotograferede bla. bison.

I Mammoth Hotsprings var der en masse terrasser, som der løb varmt vand nedover. Meget flot.

2016-0618-080 2016-0618-101

2016-0618-157

2016-0618-166

Man bliver tørstig i 35 graders varme!

2016-0618-170

Killdeer (præstekrave) i Mammoth:

Nede i byen lå der elke (kronhjorte) rundt omkring og sov eller spiste. De var vant til mennesker, men ikke håndtamme. Så Park Rangere holdt øje med, at selfie-turister ikke kom for tæt på dem! Selve byen har tidligere været et fort, så der var mange flotte store bygninger.

2016-0618-179

2016-0618-177

Posthuset som dog var lukket i dag lørdag.

Vi var så heldige at se disse 2 hornugler, der sad langt oppe i hvert deres træ. Vi troede at vi var meget heldige at se dem, men det viste sig siden hen, at de havde unger i nærheden 🙂 Ungerne så vi dog først en anden dag.

Vi kørte herefter til Lamar Valley, hvor der ikke var det store dyreliv denne dag men mest prærie.

På tilbagevejen holdt vi på en parkeringsplads ovenfor en bro over Yellowstone floden.

2016-0618-249wVi gik ned mod broen og pludselig dukker en grizzly op på en bakke. Vi er ret sikre på, at det var en stor unge, fordi den var lidt legesyg. Vi så aldrig den voksne. Desværre var der modlys, og det var svært at stille skarpt på den, men oplevelsen har vi sammen med de mange mennesker, der efterhånden kom til i biler.

IMG_9418

©Benny Frandsen

Kort efter på vej hjemad ser vi en modkørende kigge op af et bjerg, og da jeg kigger op, ser jeg bagdelen af en bjørn. Vi holder ind til siden og regner egentlig ikke med at se den, da jeg tror, den er på vej opad. Men den var åbenbart på vej nedad for pludselig, dukker den op og går henover vejen. Vi tror, det er en sort bjørn og nok heller ikke en fuldvoksen. Lysforholdene var heller ikke ideelle her.

IMG_9435

©Benny Frandsen

Vi ser derefter “Tower Fall”. Klik op for større størrelse.

tower fall

Tower Fall

Minsandten om vi så ikke ser en bjørn mere på hjemvejen. Der var massiv kø, så jeg står ud af bilen og fotograferer, mens Benny langsom men sikkert får bilen fremad! Denne virkede større end de andre og var chipmærket. Den gad ikke vise sit ansigt, da den havde travlt med at spise.

2016-0618-327

Det var så også de eneste bjørne vi så på vores tur. Inden vi kom hjem til campingpladsen måtte vi op i højderne og ned igen.

Det blev atter en god og minderig dag i Yellowstone.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 18.juni: Yellowstone – Mammoth Hotspring og 3 bjørne

17. juni: Yellowstone – I geysernes tegn

17.juni2

Yellowstone er større end Sjælland, så der er meget, vi ikke kan nå at se på 4 hele dage, men vi fik nu set en masse alligevel.

Vi startede dagen med at køre til Old Faithful for at være sikker på en parkeringsplads. Der var masser af plads, da vi kom, men da vi skulle derfra igen var alt optaget og vi var omringet af biler. Heldigvis kørte en bil, der var parkeret ved siden af os, så vi kunne få kantet bilen ud. Det var ellers meningen, vi skulle i souvenirs butikkerne, men det blev det så ikke til.

Gejseren “Old Faithful” springer ca. hver 1 1/2 time og gik i aktion, da vi kom til stedet, så vi måtte vente på næste udbrud!

2016-0617-009w

Der var mange andre, der ventede.

2016-0617-021

I baggrunden “Old Faithful Inn”

IMG_8995

Old Faithful Inn set indefra. ©Benny Frandsen

Men endelig gik den i aktion. Det tog ca. 5 min, så var det overstået.

2016-0617-032

Den var egentlig lidt skuffende. Jeg troede, det havde været mere storslået. Men sådan er der så meget. Til gengæld synes jeg, at det var meget fascinerende med alle de vandhuller, der kogte rundt omkring.

Vi kørte derefter forbi vandfaldet Gibbon Falls ved Gibbon River, hvor der er et fald på 26 meter.

2016-0617-177

Vi ville herefter have set “Grand Prismatic Springs”, men der var ingen parkeringsplads til en autocamper. Så vi kørte mod  Mammoth Hot Springs, men pludselig var der en stor flok bisoner tæt på vejen, så vi vendte bilen og kørte tilbage for at fotografere dem.

Da det nu var blevet lidt sent om eftermiddagen, var det muligt af finde en parkeringsplads ved Midway Geyser Basin, hvor “Grand Prismatic Springs” var:

Grand Prismatic Spring

2016-0617-267

Den ledige parkeringsplads ved Grand Prismatic Spring var beregnet til turistbusser! Der var da også en pæn seddel i forruden fra en anden chauffør, der gjorde opmærksom på dette, da vi kom tilbage.

2016-0617-374

Ved West Geyser bassin

Dagens geysere og vandhuller:

Forskellige geysere:

 

Dagens dyreliv:

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 17. juni: Yellowstone – I geysernes tegn