Nu var det tid til at tage afsked med Yellowstone og tage på nye eventyr.
Vi valgte at køre tidligt og så spise morgenmad ved Hayden Valley sammen med bisoner, som vi havde set mange af på det sted. Der var bare ikke nogen denne morgen, så naturen er uforudsigelig 🙂
Vi måtte nøjes med en lille fugl.
Ved Yellowstone Lake, hvor vi tidligere havde fotograferet fugle, var der nu to Mule Deer:
Det var nu farvel og tak ved indgang/udgang af Yellowstone og nye landskaber kom:
Vi kom til Cody, hvor Buffalo Bill har holdt til. Han var med til at skabe byen, så den er opkaldt efter ham (William Frederick Cody).
Først så vi Old Trail Town, som var et slags frilandsmuseum.
Siden hen var vi inde i Buffalo Bill Center of the West: https://centerofthewest.org/. Der var mange forskellige flotte udstillinger bla. en om indianerne, en naturudstilling, våbenudstilling m.m.
Derefter var det on the road again. Lidt stemningsbilleder fra førerhuset:
Efter ankomst til Campingpladsen i Sheridan blev der atter kigget efter fugle.